12.12.06

Tandlæge skræk


Skræk og rædsel. Jeg skulle til tandlægen idag efter at have udskudt det alt for længe. Satte mig i stolen med tidligere traumer klart i erindringen. Gjorde mig klar til den nødvendige tortur. Ingen vej uden om længere. Og så kunne jeg næsten ikke mærke noget??? Jeg sagde AV et par gange sådan bare af vane, men måtte efterhånden erkende at det stort set ikke gjorde rigtigt ondt. Jeg var dog hele tiden klar til et frygteligt jag når han borede men det udeblev på mirakuløs vis. Nu glæder jeg mig næsten til anden halvleg på Torsdag, hvor den sidste finish sættes ind så jeg igen kan smile frit. Jubiii!

Ingen kommentarer:

Den korteste vej mellem to mennesker er et smil!