OM ÅND OG ÅNDELIG OPVÅGNING.

Har tænkt en del over begrebet ånd på det seneste. Nogen taler om åndelig opvågning, hvilket tidligere umiddelbart vækkede nogen negative associationer i mig i retning af at andre ønskede at man skulle tilslutte sig en bestemt religiøs opfattelse. Ånd forbindes da ofte også med noget religiøst da det ses som en kontrast til det legmelige eller fysiske hvorved begrebet får en overnaturlig karakter. Uanset om ånd blot er et menneske skabt begreb eller en eksistens som lever videre efter døden, så rummer det efter min mening blandt andet skaberkraft. Mange har prøvet den oplevelse at ånden er over dem typisk i forbindelse med kreativ udfoldelse i ordets bredeste forstand. Mange kunstnere, men også videnskabsfolk, fortæller at det føles som om at de får en intuition, en indsigt eller bliver en del af noget som er større end dem selv. Og jeg tror at de fleste mennesker som har skubbet til deres egne grænser har haft sådanne oplevelser. For mig at se rummer åndlighed både det tankemæssige i og med at man søger indsigt, det følelsesmæssige i og med man filosofere over hvad forskellige størrelser betyder for en og det kunstneriske når man forsøger at omsætte denne indsigt og disse betydninger i noget produktivt. Et åndligt mennesker er derfor for mig et menneske med en stor personlig integritet, egne værdier og skabertrang. I den forstand skal det være et af mine største ønsker at være et åndligt menneske, at opnå åndlig opvågning. Hvad er dit forhold til ånd og åndelighed?