Digt: Livets årstider

Tænker jeg vil lade min første post, indeholde et digt jeg skrev fornylig om livet.

Livets årstider

Forår

Sæden er for længst spredt
Frøene de spirer
Mor og far er nervøst beredt
Familien bliver snart rigere

Solen tiltager i varme
Livet folder sig ud
Først hoved så ben og arme
Der er bragt et velsignet bud

Det første skrig den første gråd
Afløser endelig smerten
Far er målløs og umådelig kåd
Et barn er kommet til verden

Symbiosen brydes med vokseværk
Det første ord, det første skridt
Opkomlingen bliver stædig og stærk
Kender snart forskel på dit og mit

Barndom er dog sjældent blot til leg
Livet er fuldt af prøvelser
Man skal være ganske hårdhudet og sej
For at klare skilsmisse og andre spøgelser

Alle oplever vi glæde og frygt
Kærligheden skulle gerne sejre
Ellers bliver psyken nemt forrykt
Når sorgen på sindet sig lejre

Men husker man at et liv har den største værdi
Husker man at tage sig godt af hinanden
Husker man at vi alle har så meget vi kan gi`
Så dyrker man nok også forstanden

Ungdommen er en meget forunderlig tid
Med venskab, kærester og følelser
Grådigt spiser man af livet, bid for bid
Lærer efterhånden de voksnes øvelser

I foråret springer det vi elsker ud i flor
Blomstrer i alskens smukke farver
Kærlighed er gødning som vand på jord
Snart husker vi knapt vi var larver


Sommer

Tid til at springe helt ud i det fri
Tid til at flyve fra reden
Her kræves en vis disciplin og pli
For at man magter balladen

Mange spørgsmål melder sig
Hvilken vej skal man vælge
Åh skal det mon være dig og mig
Hvornår skal vi købe og sælge

Arbejde afløser uddannelse
Ansvaret det tager til
Livet opleves som en forbandelse
Hvis ikke man når det man vil

Men ansvar kan også give indsigt
Man kan blive ganske klog
På hvad som er livets hensigt
Uden at åbne en bog

Voksenlivet er ingen dans på roser
Det kræver af kvinde som mand
En indsats som kalder på de værste gloser
At man giver den endnu en tand

Angst og misbrug ses alt for tit
Livets skyggesider
Mens nogen de driver det vidt
Opgiver andre helt at komme videre

Det er dog vigtigt aldrig at give op
Giv livet endnu en chance
Intet menneske må ses som et flop
Alle kan genvinde balance

Det er vigtigt vi er der for hinanden
Uanset hvad du måtte mene
Ellers er vi jo alle helt på spanden
Ingen kan stå helt alene

Sommeren er naturens varmeste gave
Snart sås sæden på ny
Paradis finder du her i vor egen have
Men det kræver du er ydmyg

Efterår

Tiden den går sine hastige skridt
Træet bærer sin modne frugt
Måske du begynder at føle dig slidt
I tider med tåge og fugt

Væk er sommerens behagelige brise
Du er måske ganske godt sat
Vanker der nu en midtvejskrise
Så ægtefællen bliver forladt

Men der er sikkert mange år tilbage
Ingen grund til at gå i panik
Husk blot hvad i til hinanden sagde
Ingen grund til at skifte taktik

Nogen ønsker at de var for evigt unge
Andre er godt tilfreds
Nogen lader visdommens stemme runge
Andre får bare stress

Har du råd, så rejs til de fjerneste egne
Interrailturen er for længst forbi
Dengang kunne du rejse uden en klejne
Nu er du sikkert forholdsvis rig

Familien forøges til stadighed
Snart er i de yngstes bedste
I hviler i jeres trygge vanlighed
I behøves ikke at lade jer teste

Tiden er moden for tilbageblik
Gik jeg nu den rigtige vej
Måske det giver i hjertet et stik
Hvis svaret det er et nej

Måske fremstår livets sande værdier
Pludselig lysende klart
Andre burde lytte til hvad i nu siger
Og ændre levevis i en fart

Efterårsskovens farver i gul og rød
Falder nu snart af træerne
Men livet mister ikke sin glød
Og nu har i tjek på sagerne


Vinter

Nu sætter nattefrosten langsomt ind
Vi skruer helt op for varmen
Udenfor blæser den koldeste vind
Lyset brænder ud i vindueskarmen

Det er blevet tid til at gå på pension
Tid til bankospil og whist
Tid til at rådføre sig med sin religion
Tid til at fjerne hver en tvist

Livet passere dig revy
Du er blevet olde
Du har set både land og by
Dine hænder bliver så kolde

Du ser tilbage på efterår, sommer og vår
Et lang liv lakker mod enden
Du må indse at dem du elsker også forgår
Partneren, hunden og vennen

Historien går sin evige gang
Verdens syntes af lave
Du synger nu din sidste sang
Livet har forhåbentligt været en gave

Alt levende vil med tiden ældes
Selvom hjertet stadigt slår
Du har historier der skal fortælles
Og nu er det snart nytår

Ja nu er tiden er gået
Og du gik med
Klokken den har slået
Du må af sted

Ingen ved hvad som venter
Er det bare ingenting
Måske dine forfædre dig henter
Måske livet går i ring

Snart bryder foråret frem igen
Nyt liv ser dagens lys
Du ligger kold i jorden hen
Men livet det vil fornys