4.1.07

Sindsrobønnen


















Jeg var til et spændende fordrag igår som tog udgangspunkt i den sådaldte sindsrobøn. Til dem som er helt ubekendt med bønnen kan jeg fortælle at den bliver flittigt brugt i forskellige sammenhænge hvor man ønsker at hjælpe misbrugere og deres pårørende med deres frygtelige lidelser. Den har været brugt af millioner af mennesker gennem årene, typisk som et blandt mange flere redskaber til at gøre dem fri af et sygeligt alkohol-, stof- eller pillemisbrug og de problemer en sådan afhængighed medfører også for deres nærmeste. Men det er i øvrigt mit indtryk at bønnen har en så universel karakter, at om ikke alle så i alt fald mange kan have gavn af den. Dem som eventuelt stejler lidt ved ordene bøn og gud, kan bare se bort fra disse regiøst ladet ord, altså udelade dem, og givetvis opnå samme effekt som alle andre. Bønnen som man kan bruge i utallige sammenhænge, men som måske er mest brugbar i situationer hvor man er i konflikt med sig selv lyder sådan her:
Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre
Mod til at ændre de ting jeg kan
Og visdom til at se forskellen

For mig handler bønnen meget om at søge ikke blot ro, men også styrke og dømmekraft til at se virkeligheden i øjnene som den er, uanset hvor ondt det gør, få identificeret de ting man kan og vil ændre og så fokusere og handle på dette, fremfor eksempelvis at bruge en masse energi på ting fra fortiden eller urealistiske fantasier om fremtiden osv.. For mig er den også et afsæt til at tage ansvar for mit eget liv, fremfor som jeg tidligere har haft tendens til, at lade mig passificere af andres og ikke mindst min egen (selv-)medlidenhed ved tanken om alle de ulykker livet har budt mig. Selvom det selvfølgelig har en hvis akademisk interesse hvordan det virker, så er det for mig at se meget vigtigere at det virker. At det hjælper et utal af mennesker heriblandt mig selv. Det i øvrigt uden at jeg føler mig specielt religiøs af den grund. Tænker snarere at det er en åndelig proces hvor man, som min kusine Lene var inde på i en kommentar her på siden om åndelighed, henter inspiration og styrke fra en sammenhæng som er større end en selv. Kan tro flytte bjerge? Hvad tror du?

3 kommentarer:

Benny sagde ...

Man er da nødt til at tro på de mennesker der har prøvet det og som siger at det virker. Ellers kunne man jo ligesågodt sige, at de var fulde af løgn.
Musik, farver, billeder, varme og kulde påvirker sindet. Så hvis bøn ikke gør det, skulle det jo næsten være den eneste undtagelse.
Hver især må vi så vælge det vi tror på eller påvirkes af i positiv retning.
Desværre kan vi ikke bare filtrerer negative indtryk fra...det havde ellers været smart!

Mikkel Zøllner Andersen sagde ...

Ja det ville være smart med et sådanne filter, vi har det vel i grunden også i nogen udstrækning med vores evne til fortrængning? Er selvfølgelig helt enig i at vi kan påvirke sindet positivt som negativt på alverdens måder. Spørgsmålet er måske snarere om indtrykket ikke også variere med metoden, således at indflydelsen eller betydningen fx er forskellig alt efter om man gør brug det ene eller det andet. Forstiller mig i øvrigt at bønnen ofte vækker en gavnlig inderlighed og deltagelse og angiver en retning eller ønske for det man vil, som måske er svære at nå på anden vis. På den anden side siger man jo at alle veje føre til Rom. Og jeg er slet ikke sikker i min sag. Og skal på ingen måde missionere. Er i alt fald helt enig i at vi hver især må gøre brug af det vi selv føler for og tror på ellers virker "skidtet" nok ik! Jeg er blot blevet lidt fascineret af denne bøn, dens ordlyd og dens historie.

Anonym sagde ...

l?rt en masse

Den korteste vej mellem to mennesker er et smil!